Arkiv



Fastelavnsrap
Skelby Kirke
26. februar 2006

Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg blev født af min mor, en nat i december
kom fra evighed til jord - a night to remember
Og englene de sang på min fødselsdag
"Fred til mennesker - med Guds velbehag!"

For jeg er både en mand og helt igennem Gud
når du hører mit ord - slår kærligheden ud!

Jeg kom i lære som tømrer, tog mål til en dør
Jeg gik omkring som et men`ske
(det ha`d`ing gud vist gjort før)
Men det vared` ikke længe før jeg lagde hamren brat
og skiftede mit kluns og forlod så Nazaret.

For jeg er både en mand og helt igennem Gud
når du hører mit ord - slår kærligheden ud!

Så kom jeg til en flod hvor jeg mødte min fætter
Han sa`: Ta` og bliv døbt, jeg tror at det vil klæde dig
Gik i vandet alene - det var en højtidsdag
For min fader var med mig:
>> I dig har jeg behag!<<

For jeg er både en mand og helt igennem Gud
når du hører mit ord - slår kærligheden ud!

Efter dåben i Jordan var intet mer` det samme
Jeg var aldrig alene - folk var fyr og flamme
Ville ha` mig som konge
med kappe og med scepter
Jeg sa´: Tag den med ro, og hør nu lige efter:
For jeg er både en mand og helt igennem Gud
når du hører mit ord - slår kærligheden ud!

Men de mørke mænd var mange og de hængte mig op
Da jeg ånded` ud på korset,
Ja, så stod jeg bare op!
For du kan nagle mine hænder og lyve om mit Ord
Jeg vil altid være sandhed, for den, som tror.

For jeg er både en mand og helt igennem Gud
når du hører mit ord - slår kærligheden ud!

Så kan du gætte, hvem jeg er? Er du én, som tror?
Jeg vil altid være med dig som en far og som en bror
Du kan slå på dine tønder - rave rundt i en rus
jeg kan tilgi` dine synder for jeg er:
Jesus Kristus

For jeg er både en mand og helt igennem Gud
når du hører mit ord - slår kærligheden ud!.

Find dit eget indre beat og tempo
Gedser, Fastelavn 2006
Søren W. Nielsen
Sognepræst





Fodsporerne
En nat havde en mand en drøm. Han drømte, at han spadserede langs stranden sammen med Herren. Over himmelen kom billeder fra hans liv til syne. For hvert billede han så, opdagede han at der var to par fodspor i sandet; det ene var hans egne, og de andre var Herrens.

Da det sidste billede fór forbi over himmelen, så han tilbage på fodsporerne i sandet. Han lagde mærke til, at mange gange i livets løb var der bare ét par fodspor. Da opdagede han også, at det var de gange da hans liv havde været vanskeligt og smertefuldt.

Dette forstod han ikke, så han spurgte Herren: Herre, du sagde engang, da jeg bestemte mig for at følge dig, at du altid ville være med mig og aldrig forlade mig. Men nu ser jeg, at da min nød var størst og livet vanskeligt at leve, da er der bare ét par fodspor. Jeg forstår ikke hvorfor du forlod mig da jeg trængte mest til dig?

Da svarede Herren: Mit kære og dyrebare barn! Jeg elsker dig og vil aldrig forlade dig. De gange i dit liv da prøvelserne og lidelserne var størst - og du bare så ét par spor i sandet, det var de gange, da jeg bar dig i mine arme.